Svejsning på et højere plan

Der bliver tastet ivrigt på lommeregneren, delresultater bliver griflet ned og diskuteret med sidemanden. Det summer af koncentreret tankevirksomhed i et klasselokale på Metal College Aalborg, hvor 23 deltagere på uddannelsesforløbet ”National svejsekoordinator” er samlet. De er i gang med opgaveløsning på modulet ”Faglig regning og matematik”. Det er et af otte moduler, der udgør det nye forløb, der er godkendt som AMU-moduler og er udviklet i tæt dialog med DS-Håndværk & Industri og DI.

DS-Håndværk & Industri er selv repræsenteret på holdet med fagkonsulent Steffen Mose: ”Der er mindst 500 virksomheder, som bliver berørt af de nye krav. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle flere af sted på dette kursus, og det er nemmere at motivere, når man selv har været der.”

Krav fra 1. juli
Efter gennemførelsen af National svejsekoordinator-forløbet vil deltagernes virksomheder kunne leve op til de nye krav for bygningsstål. For fra 1. juli i år skal alle, der fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter, kunne CE-mærke deres produkter i henhold til DS/EN 1090-serien.

Det betyder, at virksomhederne skal kunne håndtere kvalitetsstyring og den krævede dokumentation. Det er ganske enkelt et krav fremover, at virksomheden har en sådan svejsekoordinator – eller køber sig til assistance udefra.

Derfor er der også allerede fyldt godt op på de første hold af den nye uddannelse på Metal College Aalborg. At det er afgørende for virksomhederne, er der allerede eksempler på. Således er det det første krav, der stilles, hvis man vil deltage i byggeriet af den kommende Femer Bælt-forbindelse.

Afgørende konkurrenceparameter
”Kravet om, at projekter skal udføres i henhold til DS/EN 1090-kravene, er også allerede skrevet ind i alle nye udbud fra Forsvaret,” fortæller faglærer Søren Nielsen. Dermed bliver det også en afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne. Det kan allerede mærkes.

”Der er flere af deltagerne på det første kursus, der er begyndt at skrive på deres hjemmeside, at de vil kunne leve op til de nye krav,” beretter faglærer Jan Starberg Jespersen. Og det, at de kan leve op til de nye krav, betyder, at de har fået nye opgaver og endda kan sælge deres viden ud af huset i form af konsulentopgaver for virksomheder, der ikke selv har en godkendt svejsekoordinator.

En af de virksomheder, som er ved at ruste sig til fremtiden er HRS A/S, hvor Klaus Varenholt er i Korsør-afdelingen. ”Vi har meget servicearbejde og konstruktion af stålkonstruktioner, derfor skal vi have en svejsekoordinator. Vi kan til større opgaver trække på en svejseingeniør i afdelingen i Kalundborg. Men med dette kursus kan jeg klare den daglige dokumentstyring og koordination,” fortæller Klaus Varenholt.

Direkte besparelser
Men uddannelsesforløbet National svejsekoordinator er ikke alene en form for fremtidssikring. Også på den korte bane kan den give gevinst. ”Jeg har allerede efter de første moduler kunnet gå direkte hjem og bruge det til noget,” fastslår Ib Andreasen fra Bobach Stålentreprise A/S, Aalborg Øst. ”Ved at være mere opmærksomme på svejsemål og tolerancer har vi kunnet reducere spild og fået nogle direkte besparelser.”

Derfor er der vel ikke noget at sige til, at der allerede er tilmeldt 80 deltagere på de kommende kurser. Men efter de mange henvendelser at dømme vil der blive behov for adskillige flere kurser.

For som faglærer Søren Nielsen konstaterer: ”Det vil give et kvalitetsløft i virksomhederne, der ved at bruge nye redskaber og ny viden bliver bedre end deres konkurrenter.”