12 elever i gang med et internationalt modul
3 dyrepasserelever, 4 smedeelever, 2 mekanikerelever, 2 it-supporter-elever og 1 tømrerelev tog i foråret 2009 til Holland i tre uger sammen med faglærer Michael Andersen fra Metal College Aalborg.
Projektet foregår som et 5 ugers internationalt modul, hvoraf de 3 uger er et kombineret skole- og praktikophold i Holland. Holland er langt fremme som multikulturelt land og kommunikationen med de danske elever vil uden problemer kunne foregå på engelsk.
Opholdene vil være en vekslen mellem praktik- og uddannelse på Friesland College og deres samarbejdspartnere i lokalområdet, det vil sige virksomheder og branche organisationer.
Formålet med projektet er at give unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, mulighed for at styrke deres kulturelle, sproglige og personlige kompetencer gennem ophold i et andet europæisk land. Ydermere vil vi gerne klæde eleverne på til at agere på det europæiske arbejdsmarked, hvor eleverne vil blive udfordret på deres faglighed ved at opleve andre faglige traditioner og normer.