National svejsekoordinator – et nyt uddannelsesforløb med attraktive muligheder
Uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er et nyt attraktivt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE-mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien. Forløbet henvender sig til alle, der arbejder inden for stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR10 og ønsker at opkvalificere sig inden for svejsekoordination.
Uddannelsesforløbet er opdelt i to trin, der i alt indeholder otte undervisningsmoduler, som er opbygget af AMU-mål (AMU-kurser). Du kan se alle forløbets kurser i kursuslisten herunder. Der udstedes AMU-bevis for hvert enkelt AMU-mål. Hvis du har gennemført et eller flere AMU-mål tidligere, kan forløbet afkortes. Ved gennemførelsen af forløbet opnår du viden om kvalitetsstyring, svejsekoordination og CE-mærkning. Og så får du selvfølgelig bevis på, at du har gennemført uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator på Metal College Aalborg.
Under og efter uddannelsesforløbet har du mulighed for at deltage i en erfa-netværksgruppe. Dermed har du chancen for at få både nyttig faglig sparring og en hyggelig snak med andre i samme båd.
Læs mere om uddannelsesforløbet i denne brochure
Den samlede pris for uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er kr. 3.304/21.949*
*Denne pris gælder, hvis du er uden for AMU-målgruppen, dvs. fx har en videregående uddannelse.
Tilmelding
Du tilmelder dig let hele uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator ved at kontakte:
 |
Berit Godsk Jensen Uddannelsessekretær Telefon 7250 5244 Mail %bj,tcaa,dk%
|
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator eller om praktiske forhold, er du altid velkommen til at kontakte:
|
Henrik Riise Uddannelseskonsulent Telefon 7250 5238 Mail %heri,metalcollege,dk%
|