Mål
Du vil, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt kunne udføre MAG-svejsning 135 af kantsømme i plade i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.3 + 1.4 jævnfør CR/ISO 15608 i alle svejsepositioner med såvel kortbue som spraybue.
Du får endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 135) af kantsømme:
- Svejsemetoder og udstyr
- Materialelære
- Tilsatsmaterialer
- Svejserækkefølge og procedure
- Svejsefejl og kontrolmetoder
- Fugeformer og tildannelse
- Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed
- Certificering af svejsere
- Varmebehandling
Målet anses for nået, når du med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre nedennævnte svejsninger:
- FW-PA plade/plade 2 n-strenge
- FW-PF plade/plade 2-n strenge
- FW-PF plade/plade skrå stilling 2-n strenge
- FW-PD plade/plade skrå stilling 2-n strenge
- FW-PG plade/plade 2-n strenge
- FW-PD plade/plade 2-n strenge
- FW-PB rør/plade 2-n strenge
- FW-PB rør/plade roterende 2-n strenge
- FW-PF rør/plade 2-n strenge
Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO-standarder.
Endvidere lærer du på baggrund af teoretisk og praktisk erfaring at udføre de beskrevne obligatoriske prøver i DS 322 punkt 4.5. tabel 1.
Prøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinatorer/eksaminator.