Kursusmål
På dette kursus lærer du, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt at udføre svejsninger af kantsømme i plade i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.3 + 1.4 defineret i DS/ISO 15608 i alle svejsepositioner.
Du opnår endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af stumpsømme i plade på følgende områder:
- svejsemetoder og udstyr
- materialelære
- tilsatsmaterialer
- svejserækkefølge og procedure
- svejsefejl og kontrolmetoder
- fugeformer og tildannelse
- miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed
- certificering af svejsere
- varmebehandling
Målet anses for opnået, når du med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre nedennævnte svejsninger:
- BW-P-PA 2-n strenge
- BW-P-PF 2-n strenge
- BW-P-PC 2-n strenge
- BW-P-PE 2-n strenge
Alle svejsninger gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO-standarder.
Endvidere lærer du på baggrund af teoretisk og praktisk erfaring at udføre de beskrevne obligatoriske prøver i DS 322 punkt 4.5 tabel 2 og 3.
Prøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinatorer/eksaminator.