Hvordan skal dit grundforløb være?
Denne side er for dig, der nu er optaget på din uddannelse.
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du vælge, hvilken type grundforløb du vil starte din uddannelse med. Du kan vælge mellem fire linjer: det obligatoriske grundforløb, erhvervsklar, karrierelinjen eller EUX (på smede- og industritekniker-uddannelserne).
Uanset, hvad du vælger, lærer du selvfølgelig det, der passer til din uddannelse. De fire linjer er forskellige måder at tage grundforløbet på, så det passer til dine behov, interesser og fremtidsønsker.
Fortæl os dit valg ved at udfylde formularen herunder og trykke send. Du er også altid velkommen til at ringe til os.
Har du spørgsmål om karrierelinjen, så ring til koordinator Vinni Sørensen på telefon 2526 6215. Du kan også læse mere på karrierelinjens egne sider her.
Har du spørgsmål om de andre grundforløb, så er Metal College Aalborgs vejleder Frank Eriksen Bæhrenz altid klar til at hjælpe dig på telefon 2526 6605 eller e-mail %fb,metalcollege,dk%