INVITATION TIL KONFERENCE:
Fra viden til vækst
Tema: universitetet og erhvervsskolen som partnere for vækst og innovation i det nordjyske erhvervsliv
Den 26. oktober 2011 kl. 13.00-17.00
På Tech College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, konferencelokalet
Vækst og viden hænger sammen. Og skal væksten sparkes i gang, handler det blandt andet om at få mere ny viden formidlet ud til virksomhederne. Med denne konference får du og din virksomhed mulighed for at påvirke det fremtidige samarbejde mellem virksomhed, universitet og erhvervsskole og dermed vilkårene for væksten i regionen.
På konferencen sætter vi fokus på de udfordringer, der er forbundet med at udbrede, udvikle og styrke det innovative samspil mellem erhvervslivet, universitetet og erhvervsskolen, så langt flere nordjyske virksomheder kan få glæde af den viden, der er forankret i regionens vidensinstitutioner.
På konferencen præsenterer vi resultatet af en forundersøgelse, der er
gennemført i otte udvalgte virksomheder i Nordjylland. Vi sætter efterfølgende
udfordringerne fra de otte cases til debat. Her har du i høj grad mulighed for at præge debatten og bidrage til, hvordan et nyt forum skal formes. Et forum, som kan være med til at sikre, at der kommer endnu mere viden ud til endnu flere små og mellemstore virksomheder endnu hurtigere, end tilfældet er i dag.
Projektets samarbejdspartnere er Aalborg Universitet, University College Nordjylland, DS Håndværk & Industri, Dansk Industri og Tech College Aalborg.
Projektet er støttet af Vækstforum Nordjylland.
PROGRAM
13.00 Velkomst og intro til eftermiddagen
Uddannelseschef Niels Kjeldsen, Metal College Aalborg
Professor Karl Brian Nielsen, Institut for Mekanik & Produktion, Aalborg Universitet
13.15 Er globaliseringen en trussel eller en mulighed for virksomheden?
Fhv. adm. direktør Jan Vestergaard Olsen, Aalborg Industries A/S
Med udgangspunkt i Aalborg Industries som case vil Jan Vestergaard berøre de
vækstmuligheder og udfordringer, virksomheden er stødt på igennem de sidste 10-15 års udvikling. Jan Vestergaard vil desuden uddybe nogle synspunkter om nye vækstmuligheder i fremtiden, især inden for de grønne teknologier.
13.45 Krisen skabte nye muligheder for fremgang og vækst
Direktør Torsten Dahl, AKEA
Da finanskrisen ramte AKEA som en af de første i værdikæden, fandt virksomheden en ny nicheproduktion og nye markeder. Torsten Dahl fortæller om, hvordan virksomheden under krisen skabte det bedste resultat nogensinde.
14.05 Viden og kompetencer er afgørende for væksten i nordjysk produktion
Adm. direktør Peter Rindebæk, DI Aalborg
Vækst og viden hænger sammen. Og skal væksten sparkes i gang, handler det blandt andet om at få mere ny viden formidlet ud til virksomhederne.
14.25 Vækst gennem et styrket samarbejde med sigte på videndeling
Kontorchef Morten Lemvigh, Erhverv & Kompetence, Region Nordjylland
Regionen er begunstiget med stærke vidensinstitutioner, som allerede i dag har et udstrakt samspil med en del af det nordjyske erhvervsliv, der på nuværende tidspunkt satser på innovation.
Udfordringen i de kommende år bliver at udbrede, udvikle og styrke dette innovative samspil til at omfatte langt større dele af det nordjyske erhvervsliv.
14.45 Pause
15.15 Præsentation af analyseresultatet fra otte cases
Lektor Kim René Bohn, Institut for Mekanik & Produktion, Aalborg Universitet
16.00 Workshop om udfordringerne i de otte cases
MF Orla Hav, Erhvervsordfører for Socialdemokratiet er ordstyrer under debatten. Hvor er de centrale udfordringer: strategi, opbakning, kompetencer, relationer – eller noget helt femte? Hvordan kan et nyt forum for vidensamarbejde bedst hjælpe til?
16.45 Opsummering og erfaringsopsamling
MF Orla Hav, Erhvervsordfører for Socialdemokratiet
17.00 Afslutning
Tilmelding
Få indflydelse på væksten i din branche. Tilmeld dig konferencen via formularen nedenfor eller ring på telefon 7250 5626. Sidste tilmeldingsfrist er den 25. oktober kl. 12.