|
Projekter
Industriteknikerlærlingene har en række projektopgaver af stigende sværhedsgrad. I starten er opgaverne lagt i snævre rammer, men efterhånden øges kravene til selvstændighed og kreativitet.
Et af projekterne på hovedforløb 2 og 3 er Produktudvikling og innovation, hvor eleverne får stillet en virkelig produktionsteknisk opgave, som de selv skal løse. Det kan f.eks. være fremstilling af et hjælpeværktøj til en produktionsopgave, eller design og konstruktion af et nyt produkt.
På hvert skoleophold laver eleverne desuden et større projekt – normalt i samarbejde med andre. Der tages ofte udgangspunkt i et eksisterende produkt, men som regel ændrer man på størrelsen eller konstruktionen. Der udarbejdes tegning ved hjælp af 3-d CAD, hvorefter projektet fremstilles på manuelle eller CNC-styrede maskiner.
|
|
|